Vidste du at du nu som ung under 18 år kan blive medlem af Aviators Modelflyvere for sølle 100 kr om året. For medlemsskabet får du ubegrænset adgang til massiv ekspertise i form at klubbens erfarne medlemmer. Vi har 2 store flyvepladser i hesteskoen som kan benyttes 24/7.

Vi har desuden et super fint klubhus med alle ønskelige faciliteter: Wifi, Køkken, Bad, Værksted med 3D printere og en laser cutter til modelfremstilling.
Der kan købes sodavand og snacks i vores kiosk.

Og faktisk er der endnu en god nyhed:
Vores fælles organisation “Modelflyvning Danmark (MDK)” har også nedsat kontingent for ungdomsmedlemsskab til 100 kr.
Så for sølle 200 kr om året får du medlemsskab hos os samt den obligatoriske forsikring igennem MDK så du kan flyve uden at skulle bekymre dig. Derudover så modtager du vores medlemsblad 6 gange årligt.

Tilmeld dig lige her